Brønderslev

BBC’er vandt DM

Magnus Johannesen stiler mod OL

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Magnus Johannsen kan kalde sig danmarksmester.

BRØNDERSLEV:En danmarksmester. Det er sjældent, Brønderslev oplever det. Men 13-årige Magnus Johannesen kan nu kalde sig danmarksmester.

Han blev hyldet, da han søndag aften kom hjem til klubben. Der var masser af flag, en portal af fjerbolde og bannere. Omkring 100 var mødt op i klubhuset på Nordens Allé.

Danmarksmesterskabet blev vundet i herresingle ved DM i Vejen Idrætscenter. Det var Mads Juel Møller, der blev besejret med 17-21, 21-12, 21-3 i U13-rækken for elitespillere, inden Magnus fik guldmedaljen om halsen.

I første sæt var Magnus lidt nervøs, men senere ventede han med de afgørende slag indtil chancerne var der, og det gav bonus.

Fem sejre på stribe blev det til, inden han nåede til danmarksmesterskabet.

Magnus er tredje familiemedlem, der har vundet medaljen. Tidligere er det Mette van Dalm (tidligere Sørensen) og Trine Johannesen (tidligere Sørensen), der har fået deres navne på vandrepokalen, der har været i spil siden 1978.

Magnus Johannesen har spillet badminton siden han var seks år. De seneste fire år har han spillet på elitehold.

Han har i et år også trænet i Team Danmark regi i Triton Aalborg.

- Her er det Thomas Nielsen, der er træner, mens trænerne i Brønderslev er Mette van Dalm, Martin Kjøbsted og Thomas Røjkjær.

- Jeg træner hver dag, fortæller Magnus, der tidligere har spillet fodbold og golf, men nu har valgt at koncentrere sig om badmintonsporten.

Magnus lægger ikke skjul på, at han stiler højt:

- Jeg vil gerne med til OL, siger han. Og jeg håber en dag at kunne leve af badmintonspillet.

Borgmester Mikael Klitgaard var mødt op med en check på 1.000 kr. og der var 1.200 fra Danmarks Badminton.

- Vi er stolte af unge mennesker som dig, der kan vinde et danmarksmesterskab, sagde Mikael Klitgaard.

Han bemærkede, at det også er en glædens dag for kommunen, som det er for Magnus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.