Beboer i livsfare efter brand på nordjysk plejehjem
82-årig mand måtte overføres til Rigshospitalet efter brand på plejehjem i Hadsund
Opdateret kl. 06:00
HADSUND: En 82-årig mand blev mandag aften voldsomt forbrændt på Demenscenter Skovgården, der ligger på Timandsvej i Hadsund.
- Der gik ild i hans sengetøj, og vores umiddelbare vurdering er, at det skyldes rygning i sengen, oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.
Branden opstod klokken 21.14. Den 82-årige beboer på plejehjemmet blev med helikopter overført til Rigshospitalet.
- Hans tilstand er kritisk, oplyser Michael Elkjær. De pårørende er underrettet.
Vagtchefen fortæller, at branden hurtigt blev opdaget, og at beboeren modtog førstehjælp på stedet. Der var opstået en del røg på beboerens stue, men ilden kom forholdsvis hurtigt under kontrol og bredte sig ikke til andre stuer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.