Bedre at droppe kulhydrater end fedt

Fedtet reducerer kroppens fedtmasse

DANMARK:Hvis du vil tabe dig og undgå hjertekar-problemer er det bedre at skære ned på kulhydrater end fedt..

Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der har sammenlignet en kulhydratfattig diæt med en fedtfattig diæt. Det skriver Slankeviden.dk.

Diæter med få kulhydrater har været populære i de sidste tredive år, især siden Atkins-diæten fejrede triumfer i 1980erne og ’90erne, men hvor effektive de er i forhold til diæter, der anbefaler at skære ned på fedtet, har ikke været klart.

Og deres effekt på hjertekarproblemer er også relativt ukendte, især i forhold til forskellige befolkningsgrupper.

For at sammenligne effekten på kropsvægt og risikoen for hjertekar-problemer ved at spise enten en kost med et lavt kulhydratindhold eller en fedtfattig kost, delte forskerne tilfældigt 148 overvægtige mænd og kvinder uden registrerede hjertekar-sygdomme eller diabetes op i to grupper.

Den ene skulle følge kulhydratfattig diæt (mindre end 40 gram om dagen), mens den anden skulle spise en fedtfattig kost, hvor mindre end 30 procent af de daglige kalorier kom fra fedt. Max 7 procent kom fra mættet fedt.

Halvdelen af deltagerne var sorte amerikanere, der har vist sig at have et højere blodtryk end hvide. Alle deltagerne fik kostvejledning med jævne mellemrum, men havde ingen specifikke mål for kalorieindhold eller energi.

Mindre risiko for hjertekar-sygdomme

Efter et år havde både sorte og hvide deltagere på den kulhydrat-fattige kost et større vægttab, fald i fedtmasse og færre risikofaktorer for hjertekar-problemer end deltagerne på den fedtfattige kost.

60 af de 74 oprindelige deltagere i gruppen den fedtfattige gruppe og 59 af de 74 deltagere i den kulhydratfattige gruppe gennemførte det et år lange forsøg.

10 overraskende madråd, der slanker

Efter 3, 6 og 12 måneder havde deltagerne på den kulhydratfattige kost tabt sig mere end deltagerne på den fedtfattige kost.

Efter 12 måneder havde deltagerne på den kulhydratfattige diæt i gennemsnit tabt 3,5 kilo mere end deltagerne på den fedtfattige diæt. Selv om deltagerne i den fedtfattige gruppe havde en større reduktion i deres taljemål efter 3 og 6 måneder, var der ingen forskel efter 12 måneder.

10 ting, der hindrer dig i at nå din naturlige vægt

Samlet set var blodets indhold af bestemte fedtstoffer, der tyder på en større risiko for hjertekarsygdom, også faldet mere i gruppen på den kulhydratfattige diæt.

Efter 12 måneder havde deltagerne på den kulhydratfattige diæt desuden en reduktion i fedtmasssen på 1,5 procent mere end den fedtfattige gruppe.

7 tips til at slippe hurtigt af med mavefedtet

Da den fysiske aktivitet var ens i begge grupper under hele undersøgelsen, tyder det på, at det større vægttab blandt deltagerne i den kulhydratfattige gruppe ikke skyldtes at de trænede mere.

Da forskerne vurderede de sorte og hvide deltagere hver for sig var resultaterne stadig de samme.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.