Aså

Bedste borgmesterstang

Arne M. Jensen vandt den store bagedyst

Arne M. Jensen vandt dysten om flotteste borgmesterstang. Privatfoto
Arne M. Jensen vandt dysten om flotteste borgmesterstang. Privatfoto

ASAA: Søndag var dagens højdepunkt dysten mellem de tre borgmesterkandidater om at fremstille en borgmesterstang.

Det blev Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Arne M. Jensen, der vandt dysten med den S-formede borgmesterstang.

Arne M. Jensen havde god hjælp i byrådsmedlem Ole Andersen og byrådskandidat Bettina B. Kjeldsen.

Regerende borgmester Mikael Klitgaard blev nummer to med sin V-formede borgmesterstang, mens den konservative Karsten Frederiksen blev nummer tre.

- Jeg vil gerne bevare borgmesterposten. Det er jeg bedst til. Så kan Socialdemokraterne, der er bedst til at bage, bage til byrådet, sagde han.

Karsten Frederiksen vandt på kagens smag, men blev henvist til tredjepladsen, da han havde lavet en komtessestang i stedet for en borgmesterstang.

Karsten Frederiksen havde ellers medbragt ingredienser i form af friske hindbær, æbler samt lakridsplante.

Det var ovnen fra det nu nedlagte plejehjem i Asaa, der blev brugt til at bage borgmeterstængerne i.

Arne M. Jensen sikrede sig en Asaa-bjesk som præmie. Dommerne var de erfarne bagere Lindy Jensen og Niels Chr. Jakobsen fra Asaa.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden