Velgørenhed

Beltoften fik hjertestarter

Per Burmester donerede, da andre sagde nej til at støtte

Per Burmester foran gaven til Beltoften’s brugere og alle andre borgere i Gistrup. Foto: Bjarne Arentsen
Per Burmester foran gaven til Beltoften’s brugere og alle andre borgere i Gistrup. Foto: Bjarne Arentsen

GISTRUP: Da det lokale centerråd på Aktivitetscenter Beltoften i Gistrup fik afslag på ansøgninger om montering af en hjertestarter i forbindelse med centret, tog tidligere bogtrykker Per Burmester sagen i egen hånd og donerede i første omgang 20.000 kroner til formålet. Da det viste sig, at pengene lige knap og nap rakte til formålet, blev donationen forhøjet med 5000 kroner.

De mange råd i forbindelse med opsætningen af en hjertestarter på Beltoften er kommet fra Hjerteforeningens afdeling i Aalborg, der også har arrangeret et kursus for 16 personer i brug af hjertestarteren.

Per Burmester, der er tidligere bogtrykker, har haft sin bopæl i Gistrup i mange år. For et par år siden flyttede han ind i én af de 32 ældreboliger på Beltoften. Selvom Per Burmester sidder i kørestol, har han alligevel overskud til at komme en del på centret.

I sin aktive karriere var giveren tredje generation i Wilh. Burmesters Bogtrykkeri A/S i Algade i Aalborg. Her gjorde Per Burmester sig ikke mindst kendt for de mange lokalhistoriske udgivelser om Aalborg, der udkom i form af jule- og nytårsudsendelser, skrevet af daværende museumsinspektør Riismøller og illustreret af tegneren og maleren Carlo Wognsen fra Gistrup.

Hjertestarteren er monteret udendørs ved hovedindgangen til centret. Den er derfor klar til brug i alle døgnets 24 timer til gavn for også de nærliggende ældreboliger samt de mange huse på Beltoften og Knuden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden