Fodbold

Bendtner forlanger kassen af ny klub

Se hvor mange millioner angriberen mener, han er værd

Nicklas Bendtner mener, at hans årsløn i en ny klub bør ligge omkring 40 mio. kr.  Arkivfoto: Scanpix
Nicklas Bendtner mener, at hans årsløn i en ny klub bør ligge omkring 40 mio. kr. Arkivfoto: Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:16

FODBOLD: Overskrifterne i pressen har været mange, og det er ikke fodboldspillet, Nicklas Bendtner er berømt for i øjeblikket. Tværtimod fylder de mange eskapader i nattelivet i spalterne, og det er ikke noget, der huer en ny arbejdsgiver.

Sådan en skal Nicklas Bendtner ud at finde, for hans kontrakt med Arsenal udløber om få måneder.

Alligevel mener Nicklas Bendtner sig berettiget til at klemme mange millioner ud af en ny klub. Han og hans agent Tom Brooks forlanger ikke mindre end 40 millioner kroner i løn om året, skriver ekstrabladet.dk.

Skudt ved siden af

Godt nok har Bendtner masser af erfaring som angriber i Premier League, men episoderne med ballade i byen og en dom for spritkørsel får ikke ligefrem klubberne til at stå i kø for at erhverve danskeren.

- Nicklas er i en situation, hvor han slet ikke kan hive frit ned fra hylderne. Hverken fra øverste eller næstøverste hylde. Hvis han tror, han kan få 40 millioner kroner om året, har han skudt helt ved siden af. Bendtner er en omvandrende håndgranat. Det er en stor risiko at tage ham, siger DR Sportens fodboldekspert Jan Kalborg til ekstrabladet.dk.

Jan Kalborg mener, at Bendtner skal være glad, hvis han kan få 12-15 millioner kroner i en ny klub. Det er cirka 10 millioner kroner mindre, end han tjener i Arsenal.

Bendtner håber at kunne fortsætte fodboldkarrieren i England, Tyskland, Frankrig, Italien eller Spanien.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden