Fodbold

Berggreen debuterede med scoring

Hobros Emil Berggreen fik debut og scorede for u21-landsholdet i 7-1 sejr over Bulgarien

U21 landskamp mellem Danmark og Bulgarian på NORDJYSKE Arena. Foto: Henrik Bo
U21 landskamp mellem Danmark og Bulgarian på NORDJYSKE Arena. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG: Det danske u21-landsholds sidste EM-kvalifikationskamp mod Bulgarien bekræftede, hvad man allerede godt vidste:

Danmark har et utrolig spændende kuld af talenter. Opgøret mod Bulgarien var egentlig ligegyldigt, for Danmark var allerede inden kampen sikker på at vinde puljen og dermed kvalificere sig til en playoff-kamp om at komme med til EM-slutningen.

Kampens manglende betydning forhindrede dog ikke Danmark i at og sprudle og vinde 7-1. Dog på en særdeles billig baggrund mod et bulgarsk hold, der hverken kunne eller ville byde værterne op til dans på NORDJYSKE Arena.

Den tidligere AaB’er Lucas Andersen indledte festen, da han i det 17. minut satte indersiden på et indlæg fra AaB-kanten Nicolaj Thomsen. Et let mål for den nuværende Ajax-spiller.

Umiddelbart herefter fik Bulgarien udvist en mand for en grov tackling mod samme Lucas Andersen.

Det forhindrede dog ikke Andersen i minutter senere at krølle bolden op i det lange hjørne til 2-0. Et flot mål.

Før pausen blev det også både 3-0 og 4-0 ved først Riza Durmesi og Jannik Vestergaard.

Bulgarien fik reduceret direkte på frispark kort ind i en 2. halvleg, hvor kvaliteten faldt mærkbart.

Der var to mulige debutanter i den danske trup. Begge nordjyske.

Hobros Emil Berggreen fik den sidste halve time som erstatning for Nicolaj Thomsen.

Berggreen behøvede bare fire minutter på banen, før han pandede 5-1 scoringen i mål.

Umiddelbart efter gjorde Uffe Bech ham kunsten efter og nettede med hovedet til 6-1, inden Kenneth Zohore lukkede kampen til 7-1.

AaBs Frederik Børsting kom ikke på banen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden