Bibliotek bliver på Løvvangskolen

Foreløbig bliver biblioteket på Løvvangsskolen, men åbningstiden indskrænkes en smule, og så vil man også eksperimentere med en opsøgende gadebibliotekar. 

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Foreløbig bliver biblioteket på Løvvangsskolen, men åbningstiden indskrænkes en smule, og så vil man også eksperimentere med en opsøgende gadebibliotekar. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Selvom Løvvangsskolen er lukket, bliver biblioteket på skolen - i hvert fald i første omgang.

- Det kommer til at indgå i hele det arbejde, der er sat i gang omkring en helhedsplan for kvarteret, siger rådmand for sundhed og kultur Mads Duedahl (V).

Han forklarer, at man i øjeblikket er ved at finde ud af, hvad der skal ske med området. Og indtil det er afklaret, bliver biblioteket, hvor det er.

Hvad fremtiden bringer for biblioteket i Løvvangen er således ikke afklaret endnu. Men p.t. satser man dog på en række tiltag. Fremover skal der for eksempel være flere billedbøger til småbørn og de centerklasse-elever, som bliver tilbage på skolen, men også flere tilbud til seniorer, som der er mange af i området. Og så man vil også til at være mere opsøgende i forhold til borgerne.

Biblioteket har allerede i dag depoter i en række børnehaver, og man samarbejder også med sundhedscentret, sundhedsplejerskerne, kirkecentret og andre aktører i området. Men ideen om en gadebibliotekar, som skal opsøge folk, er ny.

- Hvis vi skal skærpe lysten til at læse, skal der måske noget utraditionelt til. For der er desværre en del borgere i området, som aldrig kommer på biblioteket, forklarer Mads Duedahl.

Fremover kommer biblioteket på Løvvangsskolen kun til at være bemandet to eftermiddage og aftener om ugen. Resten af tiden er der selvbetjening, og der vil heller ikke være åbent i weekenden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden