Trafikuheld

Bil ramlede ind i flere træer - fører forsvundet

Da en patrulje fra Nordjyllands Politi nåede frem til uheldsstedet i Hals var føreren af havareret bil væk

Foto: Michael Koch
Foto: Michael Koch

HALS: En bilist kom alvorligt på afveje sent tirsdag aften på Strandvejen cirka 150 meter syd for Strandgården i Hals. Her ramlede bilen ind i flere træer, før den endte på siden.

Alarmen gik ved godt 22-tiden. Og meldingen løs på fastklemte.

Men da Nordjyllands Politi nåede frem til den forulykkede bil, var føreren af bilen forsvundet.

- Patruljen traf en person på stedet, som tilsyneladende også havde været med i bilen. Derudover skulle der have været yderligere to personer i bilen, men det står meget uklart hvem, der har ført bilen, fortæller vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Politiet skal nu forsøge at finde frem til føreren, så sagen kan afsluttes. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men bilen fik en del skrammer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden