Flauenskjold

Bil ramt af sten ved motorvejsbro

Stenkastet skete motorvej E45 ved trafikcenteret ved Sæby Syd

Vejen og motorvejen ved afkørsel Sæby Syd bliver afsøgt med hunde. Der blev også taget DNA-prøver fra rækværket på broen. Foto: Kurt Bering
Vejen og motorvejen ved afkørsel Sæby Syd bliver afsøgt med hunde. Der blev også taget DNA-prøver fra rækværket på broen. Foto: Kurt Bering

Opdateret kl. 14:57

FLAUENSKJOLD: En bilist alarmerede tirsdag klokken 11.25 politiet, idet vedkommende umiddelbart inden var blevet ramt af en genstand, der kan være en sten, da bilen kørte under broen ved afkørslen ved Sæby Syd på motorvej E45.

Vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi siger, at vejen vil blive spærret, når politiet skal lede efter beviser på stedet. Det vil være både motorvejen og hovedvej 180, der går over broen ved afkørslen, der bliver spærret kortvarigt, og det vil give noget kø på stedet, når det sker.

Der er kun sket materiel skade, ingen kom noget til i den bil, der blev ramt. Føreren af bilen bemærkede ikke, om der var personer på broen i forbindelse med underkørslen, siger vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set personer omkring broen ved Sæby Syd i tidsrummet omkring kl. 11.20-11.30. Man kan kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden