Bil sat i brand i skovområde
Politiet efterlyser vidner, der måtte have set noget mistænkeligt natten til tirsdag i område nordvest for Hou
Opdateret 30. august 2017 kl. 06:13
HOU: En bil blev natten til tirsdag sat i brand på Kongevejen nær Strandvejen lidt nordvest for Hou.
Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.
Alarmen lød klokken 03.47.
Ifølge vagtchefen var der tale om en bil, der blev meldt stjålet for tre dage siden i Aalborg.
- Der er tale om forsætlig brandstiftelse, og det er formentlig dem, der har stjålet bilen, som har sat ild til den, lyder det fra vagtchefen
Det var en forbipasserende, der var på vej hjem fra arbejde, som opdagede den brændende bil.
Efterlyser vidner
Nordjyllands Beredskab rykkede med mandskab og materiel fra stationen i Hals, og selv om branden bredte sig til lidt af skovområdet nær den brændende bil, så fik beredskabet hurtigt styr på branden.
Politiet har ikke kendskab til, at der er begået kriminalitet i forbindelse med bilen, men vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring det tidspunkt bilen blev sat i brand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.