Tyverier

Biler og motorcykler for 1,5 millioner stjålet

To aalborgensere fængslet for indbrud på Alsvej i Hadsund

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Bent Jakobsen

Opdateret kl. 17:22

HADSUND: En 19-årig mand fra Nørresundby og en 20-årig mand fra Aalborg blev ved et grundlovsforhør ved retten i Aalborg fredag eftermiddag fængslet i 14 dage sigtet for et indbrud begået i Hadsund 5-6. juli.

Ved indbruddet blev ifølge anklager Jette Rubien stjålet biler, to Harley Davidson motorcykler samt en del inventar til en samlet værdi af 1,5 millioner kroner.

- De to sigtede nægtede begge at have begået indbruddene, men mere kan jeg sådan set heller ikke fortælle, siger Jette Rubien.

Grundlovsforhøret blev nemlig holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, hvor politiet nu har frem til den 15. august til at finde flere beviser på, at de to unge nordjyder skulle stå bag indbruddet i Hadsund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden