Bilist fik kraftig hjernerystelse
18-årig fortsat indlagt efter færdselsuheld ved Øsløs.
Den 18-årige mand fra Fjerritslev, som søndag aften blev livsfarligt kvæstet i et færdselsuheld på hovedvejen ved Øsløs, er nu udenfor livsfare. Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj har den unge bilist fået en meget alvorlig hjernerystelse. Han er fortsat indlagt. Ulykken skete søndag aften omkring klokken 19.30, da den 18-åriges bil kom i slyng og på tværs af vejen, hvor en 40-årig mandlig bilist fra Aalborg, som var på vej mod øst ikke kunne undgå at ramme den 18-åriges bil. Mens den 40-årige slap uden større kvæstelser, blev den 18-årige indlagt på traumecenteret på Aalborg Sygehus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.