Birgit dansk mester i stemmetal
Borgmesteren fik 42 procent af de afgivne stemmer i Frederikshavn Kommune
Opdateret 23. november 2017 kl. 14:09
FREDERIKSHAVN: Seks ud af 10 vælgere satte kryds ud for Socialdemokraterne ved kommunalvalget tirsdag.
Socialdemokraterne fik en fremgang på hele 18,5 procent. Og borgmester Birgit S. Hansen kan nu tilføje "danmarksmester" til sit CV.
Birgit Hansen blev den helt store stemmesluger med 14.862 personlige stemmer. Det svarer til 42 procent af alle afgivne stemmer i kommunen. Og det er rekord for flest stemmer i hele landet holdt op imod dat samlede antal stemmer, der er afgivet.
Efter en lang valgnat nåede Birgit Hansen kun at sove i halvanden time, inden TV2 News bankede på døren til det første landsdækkende interview med den nye danmarksmester i personlige stemmer, og senere onsdag var det så DR og TV-Avisen, der havde fået øje på mesteren.
I alt kunne S notere en fremgang på 6.386 stemmer, hvilket rakte til 18 mandater i det nye byråd mod de 14, de har i dag.
Venstre mistede fire mandater og går fra 10 til seks pladser i byrådet.
Venstre mistede 4.400 stemmer, en tilbagegang på 12,7 procent.
Dansk Folkeparti mistede to mandater og får kun to pladser i det nye byråd.
DF mistede 929 stemmer, en nedgang på 2,7 procent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.