Farvel til fire Venstreprofiler
Tidligere borgmester Lars Møller, Mogens Brag, Pia Karlsen og Frode Thule Jensen røg ud i kulden
Opdateret kl. 02:18
FREDERIKSHAVN: Venstres valgnederlag betyder farvel til prominente Venstre-profiler.
I det nye byråd bliver der hverken plads til Pia Karlsen, tidligere borgmester Lars Møller, udvalgsformand Mogens Brag eller Frode Thule Jensen.
Til gengæld kommer to nye venstrefolk ind: Asger Mortensen, Sæby, og Peter Sørensen, Skagen.
Venstres Jens Ole Jensen og Kristina Lilly Frandsen genopstillede ikke.
Dansk Folkeparti må sige farvel til tre af de nuværende byrådsmedlemmer: Lars Oldager, Carsten Sørensen og Karsten Drastrup.
Flemming Rasmussen beholder sin stol og han får selskab af partiets unge håb, Kasper Lau.
Socialdemokraterne var tæt på at løbe tør for kandidater.
Kun fire af de opstillede Socialdemokrater opnåede ikke valg: Steen Jensen, Lars-Christian Thorvil, Yvonne Nordahn og Claus "Lubi" Nedermark.
Det nye byråd ser således ud: Birgit S. Hansen (S), Bjarne Kvist (S), Anders Broholm (V), Erik Kyed Trolle (S), Karsten Thomsen (S), Anders Brandt Sørensen (S), Mette Hardam (V), Ole Rørbæk Jensen (S), Irene Hjortshøj (S), Flemming Rasmussen (DF), John Karlsson (S), Asger Mortensen (V), Almina Nikontovic (S), Christina Lykke Eriksen (SF), Karl Falden (S), Tina Nymann (S), Jytte Hørup (V), Brian Kjær (S), Peter E. Nielsen (C), June Menne (S), Jens Hedegaard Kristensen (S), Peter Sørensen (V), Kasper Lau (DF), Kenneth Bergen (S), Helle Mortensen (S), Bent H. Pedersen (S), Helle Madsen (V), Bjarke Dyhr Lynnerup (S) og Ida Skov (EL).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.