Skagen

Blå teatertime i Skagen

Italiensk for fortsættere i gården foran Kulturhuset Kappelborg -

Kappelborg udgjorde en flot kulisse for den italienske teatertrup, som også har optrådt i Gjellerup i forbindelse med Aarhus Festuge.
Kappelborg udgjorde en flot kulisse for den italienske teatertrup, som også har optrådt i Gjellerup i forbindelse med Aarhus Festuge. Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:38

SKAGEN: I den blå time efter solnedgang lørdag blev Kappelborgs mure til en spektakulær kulisse for Theatre En Vol, en teatertrup fra Sardinien. Stykket begynder med, at tre mænd og en kvinde helt i hvidt udfører en artistisk dans på murene, mens de firer sig ned fra bygningens kviste. På edderkoppevis bevæger de sig over den lodrette scene. Samtidig maler en (Skagens)maler på sit lærred, og en mand med en stor kuffert dukker op.

Forvirret ? Det var publikum i hvert fald.
Sjovest havde de yngste det. De smuttede ind og ud af scenen på løbehjul og hyggede sig. Men for de lidt ældre var det italiensk for fortsættere - med dulgte henvisninger til Karen Blixens fortælling Babettes Gæstebud.
Så er aktørerne pludselig på Kappelborgs balkon og laver fin opdækning af et bord. Babettes ?
Forestillingen går over i filmsekvenser om afsked, skibsforlis og død, fremvist på en stor teltdug.
Som morale lyder sidst et uddrag fra Babettes Gæstebud:
”Vi bæver da - aldrig før havde Generalen udtalt at han bævede, han hørte nu ganske forbavset sig selv forkynde denne Sandhed - vi bæver da, inden vi her i Livet træffer vort Valg. Og vi gruer, efter at have truffet det, for ikke at have valgt det rette, Men det Øjeblik kommer, hvori vore Øjne åbnes, og vi forstår at Naaden er uendelig.”
Finito. Publikum klapper høfligt. Men ikke ret længe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden