Skolelukninger

Blåt øje til SF fra DF-formand

DF-formand retter hård kritik mod Christina Lykke Eriksen (SF)

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flemming Rasmussen (DF) er langtfra tilfreds med SF's Christina Lykkes Eriksen som udvalgsformand. Foto: Grete Dahl

FREDERIKSHAVN:Dansk Folkeparti er ikke med i forliget om ny børne- og skolestruktur, og gruppeformand Flemming Rasmussen retter nu en hård kritik mod udvalgsformand Christina Lykke Eriksen (SF).

- Det er dårligt arbejde af udvalgsformanden. En handlemåde, der måske er et udtryk for, hvordan I gjorde i forrige byrådsperiode, hvor det jo gik rigtig godt, lyder det sarkastisk fra Flemming Rasmussen.

Han langer ud efter flertallet i B&U i almindelighed og giver en regulær knytnæve til Christina Lykke Eriksen (SF).

DF føler sig holdt uden for forhandlingerne, og Flemming Rasmussen mener, at Christina Lykke Eriksen bærer hovedansvaret for det.

- Det hele aftalt på forhånd

- DF har sagt ja til at være med til at rette op på kommunens økonomi efter fire års overforbrug, men det kræver, at vi får medindflydelse og bliver involveret. Det er ikke sket.

- Tværtimod havde Socialdemokraterne, SF og Venstre aftalt det hele på forhånd, siger Flemming Rasmussen, der i foråret overtog DF’s plads i B&U efter Hanne Bøgsted, som er langtidssygemeldt.

- Flemming er pigefornærmet

Christina Lykke afviser kritikken, og mener, at DF burde kigge indad:

- Jeg er ikke støttepædagog for Dansk Folkeparti. Når deres repræsentant i udvalget siger, at de ikke ønsker at deltage i forhandlingerne, er det ikke min opgave at rende rundt og spørge de øvrige DF-medlemmer om det nu er rigtigt. Det er vel deres egen opgave at kommunikere med hinanden. Det er useriøst at melde sig ud af de øvrige forhandlinger, fordi man er pigefornærmet, siger hun.

Vil bevare landsbyskoler

DF er imod nedlæggelse af skoler i mindre bysamfund.

- Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt. Lukker man den, lukker man landsbyen, siger Flemming Rasmussen, der i stedet vil finde besparelserne på færre ledere og mindre administration, fokus på skal-opgaver frem for kan-opgaver.

- Og så skal alle være fleksible. Lærerne skal flytte sig frem for at eleverne skal transporteres rundt i kommunen, og så skal vi spare mere i de store byer, hvor det ikke har samme katastrofale betydning som i de små bysamfund, siger Flemming Rasmussen.

DF går dog ind i budgetforhandlingerne for at søge indflydelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst