Blokade ved boreplads

Modstandere af skifergas-projektet i Vendsyssel prøver at tvinge borearbejdet til standsning

Greenpeace-aktivister, klatrede ved en tidligere aktion 45 meter op i skifergasboretårnet i Dybvad. Arkivfoto: Thomas Vinther

Greenpeace-aktivister, klatrede ved en tidligere aktion 45 meter op i skifergasboretårnet i Dybvad. Arkivfoto: Thomas Vinther

JYSKE ÅS: Modstandere af skifergas-boringen i Vendsyssel blokerede fra morgenstunden gitterporten ind til borepladsen mellem Dybvad og Jyske Ås.

Formålet var at tvinge det franske energiselskab Total til at stoppe borearbejdet ved at forhindre lastbiler med borerør i at komme ind på pladsen og tankbiler med boremudder i at komme ud.

Det sker på baggrund af oplysninger om, at Total anvender et kemikalie, NullFoam, der ikke er omfattet af Frederikshavn Kommunes miljøgodkendelse.

- Det var en fantastisk nyhed, da vi ved 23-tiden tirsdag aften blev klar over, at Energistyrelsen havde påbudt Total at standse borearbejdet. Men vi kunne høre, at der alligevel blev boret hele natten, fortæller Anne-Marie Kristensen, der bor nærmeste nabo til borepladsen.

Onsdag morgen var hun selv ude for at tage støjprøver. De viste et støjniveau på omkring 60 decibel.

- Og det selvom tilladelsen klat angiver, at der kun må være højst 40 decibel støj om natten, siger hun.

Tidligt onsdag morgen blev der hurtigt kaldt 15-20 demonstranter sammen til en sang-blokade ved indkørslen til borepladsen.

- Politiet er også på stedet, oplyser hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.