Vejby

Borebiller lukker Vejby Kirke

Kirkens loftskonstruktion er angrebet af skadedyr

Egeborebillerne har taget for sig af retterne i Vejby Kirke. Foto: Frede Jensen
Egeborebillerne har taget for sig af retterne i Vejby Kirke. Foto: Frede Jensen

Opdateret kl. 21:27

VEJBY: Vejby kirke er lukket med øjeblikkelig varsel på grund et angreb af borebiller i loftsbjælkerne over koret. Loftkonstruktionen er lavet i egetræ, som er beklædt med brædder af fyrretræ.

- Der begyndte at komme støv og smuld ned, og derfor afdækkede vi en bjælke. Det viste sig, at der mangler 40 cm. af enden, og resten af bjælken var meget dårlig. Vi kontaktede provsten og en byggesagkyndig, og det blev derefter konstateret, at alle fem bjælker over koret er mere eller mindre angrebne, fortæller kirkeværge Frede Jensen, Vejby.

- At skaden er blevet så omfattende, skyldes at billen er den såkaldte egeborebille, der hovedsagligt angriber egetræ. Den har arbejdet uforstyrret, inde bag bræddebeklædningen uden synlige skader set udefra, forklarer han videre.

Kirken er lukket indtil videre. En arkitekt skal nu få overblik over skaderne, som det sandsynligvis vil tage måneder at få repareret.

Kirkelige handlinger vil i perioden blive foretaget i pastoratets andre kirker i Rakkeby, Sejlstrup, Jelstrup og Harritslev sogne.

Vejby kirke er formentlig opført i 1200-tallet af munkene fra Børglum Kloster ved Sct. Villads kilde, der blev regnet som undergørende. Både kor og Skib er i romansk stil, men ydermurene er senere omsat, og vinduesåbningerne er udvidede i gotisk stil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden