Skolevæsen

Borgermøde: Optimisme trods alt

Velbesøgt debatmøde i Vester Hjermitslev vidner om vilje til at kæmpe for overlevelse

Klaus Larsen fra Vester Hjermitslev var en af de mange borgere, der deltog i mødet onsdag aften, hvor fremtiden skulle drøftes. FOTO Michael Bygballe
Klaus Larsen fra Vester Hjermitslev var en af de mange borgere, der deltog i mødet onsdag aften, hvor fremtiden skulle drøftes. FOTO Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 17. juni 2022 kl. 08:11

V.HJERMITSLEV: Selv om der hænger dystre skyer over byen, skortede det ikke på iderigdommen, da der onsdag aften var indkaldt til debatmøde i ”Lunden” i Vester Hjermitslev.

Det var byens borgerforening, der havde indkaldt til mødet, fordi kommunalbestyrelsen senere på måneden skal tage stilling til, om Vester Hjermitslev Skole skal lukkes og senere om plejecentret skal lide samme skæbne.

144 store og små, unge og ældre var mødt op for at drøfte fremtiden og oven på en omgang brændende kærlighed med rødbeder, blev der tænkt konstruktive tanker, og der kom mange ideer på bordet til, hvordan man fremover kan sikre liv i byen og ikke mindst bevare det liv, der allerede er.

- Vi kan ikke kæmpe mod faldende børnetal og tendensen, hvor folk bevæger sig fra land mod by. Jeg mener, vi skal gøre det godt for dem, der er tilbage, siger Klaus Larsen, der bor i Vester Hjermitslev og desuden skoleleder på Saltum Skole.

De fremmødte mente alle som en, at plejecentret må og skal bevares, og der kom samtidig mange bud på, hvad man kan bruge skolen til, hvis den lukker. Alt lige fra kursusvirksomhed til aftenskoleaktiviteter.

Vigtigst er det, at bygningen ikke kommer til at stå tom, så må den hellere rives ned, lød det fra forsamlingen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden