Kommunalpolitik

Borgmester går nu ned i løn

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har nu selv foreslået og fået opbakning til, at man i Aalborg følger Vederlagskommissionens anbefalinger, så borgmesteren ikke længere modtager løn for en række poster

På baggrund af en debat i bl.a. NORDJYSKE Medier har borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) nu foreslået og fået opbakning til, at man i Aalborg følger Vederlagskommissionens anbefalinger, så borgmesteren ikke længere modtager vederlag for en række bestyrelsesposter ved siden af borgmesterlønnen.  Arkivfoto
På baggrund af en debat i bl.a. NORDJYSKE Medier har borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) nu foreslået og fået opbakning til, at man i Aalborg følger Vederlagskommissionens anbefalinger, så borgmesteren ikke længere modtager vederlag for en række bestyrelsesposter ved siden af borgmesterlønnen. Arkivfoto Michael Bygballe

Opdateret 04. maj 2017 kl. 23:00

AALBORG: Det skal være slut med, at borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) får ekstra vederlag for en række bestyrelsesposter som bl.a. formandsposten i Aalborg Havn A/S.

På mandagens møde i magistraten var der opbakning til et forslag fra borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) om, at der nu sættes gang i et arbejde, så man i Aalborg Kommune kan følge Vederlagskommissionens anbefalinger, der bl.a. lød på, at borgmesteren skulle modregnes, når de modtog honorarer ved siden af borgmestervederlaget.

Mens et flertal i Folketinget valgte at lytte til Vederlagskommissionens anbefalinger om at sætte borgmestres og rådmænds løn op med 30 procent i 2017, så ville man dengang ikke følge anbefalingen om, at borgmestrene skulle modregnes.

I lørdags kunne man i NORDJYSKE Stiftstidende læse, at EL foreslog, at borgmesteren ikke lønnes for bestyrelsesposterne udover borgmestervederlaget. Dagen før havde V i NORDJYSKE Stiftstidende peget på, at partiet mener, at borgmesteren burde koncentrere sig om at være borgmester fremfor også at passe en række bestyrelsesposter.

Debatten begyndte dog med en opgørelse i Jyllands-Posten, der viste, at Thomas Kastrup-Larsen var landets bedst lønnede borgmester i kraft af posterne i bl.a. havn, Novi og KL.

- Den debat, der har været rejst, og der er flere, der har ytret sig meget tydeligt i forhold til det her, det kommer til at fjerne fokus fra det politiske arbejde, og så kommer det til at handle om løn, og det synes jeg er træls. Jeg synes, at det væsentlig er at udvikle politik for Aalborg Kommune, det er det, som jeg går op i. siger Thomas Kastrup-Larsen (S)

Det ligger dog også i Vederlagskommissionens anbefaling, at borgmesterens ikke skal modregnes det fællekommunale arbejde, så derfor skal borgmesteren ikke modregnes for posterne i KL.

- Men det du er konstitueret til lokalt skal man modregnes. Umiddelbart, som jeg ser det vil det for mig være Aalborg Havn, Novi og NT, siger borgmesteren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden