Sæby

Brætspilsaften hos Galleri MICK

Spil fra 80’erne er temaet for den første spilaften i byens nye kaffebar

Oluf Kragbak og Daniel Vestergaard fra glemtespil.dk står for at præsentere de forskellige spil. Foto: Mick Anderson
Oluf Kragbak og Daniel Vestergaard fra glemtespil.dk står for at præsentere de forskellige spil. Foto: Mick Anderson

SÆBY: God kaffe, kage og et godt brætspil - det er ingredienserne til en række hyggelige spilaftener, som fremover bliver et fast programpunkt på Sæbys nye kaffebar - Galleri MICK.

I den gamle købmandsbutik ved siden af Glaspusteriet har ejer Mick Anderson netop slået dørene op til en ny og spændende butik med tre ben at stå på. Mick har indrettet fotostudio i baglokalet, mens det store lokale blevet til et galleri og en kaffebar.

- Vi vil lava byens bedste billeder og servere byens bedste kaffe. Og så vil vi bruge butikken aktivt, derfor er brætspilsaftenerne kommet på programmet, fortæller Mick Anderson, der er hjemvendt til Sæby efter en række år i udlandet og et liv som freelancefotograf i overhalingsbanen.

Nu er fokus på familien og hans nye butik, så sammen med firmaet glemtespil.dk er han gået sammen om at arrangere brætspil i butikken den første torsdag i hver måned.

Storbytrend til Sæby

Hver aften får et spilmæssigt tema, og det er Oluf Kragbak og Daniel Vestergaard fra glemtespil.dk, der står for at præsentere de otte-ti forskellige spil og guide spillerne gennem spillepladens udfordringer.

- Den første aften tager vi udgangspunkt i 80’erne, som netop er den periode, hvor brætspils peakede sidst, fortæller Oluf Kragbak fra glemtespil.dk.

Partneren Daniel Vestergaard supplerer.

- I storbyerne er det lige nu superhot at gå på café og spille brætspil, og det er den trend, vi tager med til Sæby.

Det bliver gratis at deltage i spilaftenerne, men arrangørerne ser gerne, at man tilmelder sig på Galleri MICKs Facebook-side: www.facebook.com/gallerimick - hvor man også kan læse mere om kommende arrangementer.

Aftenen begynder med velkomst klokken 19.30.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden