Brand hos Skat i Aalborg: Alle evakueret
Brand på øverste etage i den store bygning på hjørnet af Skibsbyggerivej og Nyhavnsvej
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:41
AALBORG: SKATs bygning på hjørnet af Skibsbyggerivej og Nyhavnsvej i Aalborg blev ramt af brand onsdag ved 16-tiden.
Tyk røg stod op fra en altanterrasse i bygningen, men brandfolkene fik kontrol over ilden omkring kl. 16.15
Ilden startede på altanen på øverste etage - store flammer stod op fra altanen.
Brandalarmen gik i bygningen, og alle medarbejdere blev hurtigt evakueret.
- Vi forlod bygningen i huj og hast. Der var ikke så meget at være i tvivl om, for der stod store flammer op fra altanen, fortæller en af medarbejderne, Helle Andersen, til NORDJYSKE Medier.
Personalearrangement
Branden opstod på en altan ved siden af kantinen, hvor op mod 100 personer var forsamlet til et personalearrangement.
Brandårsagen er endnu ukendt, men en teori er, at gløder fra et cigaretskod kan have startet ilden på altanen. Det er dog p.t. kun en teori, oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Skibsbyggerivej måtte spærres mellem Nyhavnsgade og Østerbro i en times tid på grund af slukningsarbejdet.
Ved 17.30-tiden blev der åbnet for trafikken igen, oplyser politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.