Brand i campingvogn bredte sig voldsomt

Lade på gård ved Agersted brændt totalt ned i løbet af natten til søndag

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AGERSTED/VOERSAA:En brand, der i første omgang blev meldt til Nordjyllands Beredskab som brand i en campingvogn, udviklede sig lørdag aften voldsomt, da ilden fik fat i nogle bigballer og derefter bredte sig til en længe på en gård på Fynbovej mellem Agersted og Voersaa.

- Alarmen kom klokken 21.14 som brand i campingvogn, men den bredte sig voldsomt, og klokken 22 lørdag aften fik vi meldingen om, at der ville blive tale om en såkaldt kontrolleret nedbrænding af den ladebygning, som branden havde bredt sig til, fortæller vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen brændte det lystigt, da mandskab fra Nordjyllands Beredskab i Brønderslev Kommune ankom til stedet.

- Campingvognen stod udenfor, og branden er højest sandsynligt påsat - uden at jeg skal kunne sige det 100 procent sikkert. Men der er ingen strøm koblet til, og der var ingen elektriske installationer i campingvognen. Og de observationer, der er blevet gjort herude inden branden, de gør, at branden formentlig er påsat, lyder det fra indsatsleder Bo Isaksen, Nordjyllands Beredskab i Frederikshavn Kommune.

Han understreger, at politiet naturligvis skal ind over, før det endeligt kan afgøres, om branden er påsat.

Hos Nordjyllands Politi bekræfter vagtchef Michael Elkjær, at der skal iværksættes en brandteknisk undersøgelse af mulige årsager til branden.

- Men det kan jo også bare være en, der har smidt et cigaretskod, som så er årsag til ilden. Det kan vi ikke vide. Derfor frigiver vi ikke brandstedet, før der er foretaget en brandteknisk undersøgelse, oplyser vagtchefen.

Undersøgelsen sker formentlig i næste uge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.