Brand i køkken
Kortslutning i emhætte var skyld i brand i Skagen
SKAGEN: En hurtig indsats fra brandfolk fra Beredskabscenter Frederikshavn var årsag til, at en brand i et køkken på Havnevej i Skagen hurtigt kom under kontrol.
Der kom pludselig flammer ud af emhætten over komfuret, og det fik straks en beboer til at slå alarm.
Brandfolkene fik dog hurtigt bekæmpet ilden, og skaderne begrænsede sig til emhætten, komfuret og nogle skabe ved siden af.
- Der var kommet godt med røg i køkkenet, så skadesservice vil komme og rydde op på brandstedet. Branden skyldes formentlig en kortslutning i en emhætte, siger indsatsleder Rene Bech fra Beredskabscenter Frederikshavn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.