Brand stoppede ikke fest i Skovsgård
Skovsgaard Festdage fik den værst tænkelige start med en stor brand i taget på hallen. Først blev alt aflyst i og omkring hallen, men de mange frivillige ildsjæle, som findes i Skovsgaard ville det anderledes. Normalt er alle de udendørsaktiviteter til festdagene lige bag klubhuset, men der kunne de ikke være i år, da politiet og brandvæsnet har afspærret området. Det store telt blev opsat bag tilbygningen til hallen og det var også indgangen til stadion, da den anden indgang er spærret. Selvom røgen fra branden stadigvæk hænger lidt i luften ser alle lyst på fremtiden. Trods den noget kaotiske start var der igennem hele ugen et helt fint antal gæster til fest. Fællesspisning fredag aften for hele familien var noget, som virkelig tiltalte de mange børnefamilier i Skovsgaard og omegn. Skovsgård Hotel havde lavet en lækker grillbuffet og der var fyldt i teltet. Alle ser frem til næste års festdage, hvor der igen er en flot idrætshal.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.