Brandhærget værksted kører igen
Jans Auto repareret på en nat - og ejeren næsten glad igen
HOBRO: Det var noget nær et mareridt for medarbejderne hos Jans Auto på Lupinvej i Hobro, da værkstedet tirsdag blev hærget af en voldsom brand.
En overgang overvejede indehaver af bilforretning og værksted, Morten Hvid, om han nogensinde igen kom til at handle med og reparere biler.
En svejsegnist havde antændt pladeværkstedet, og branden bredte sig lynhurtigt til selve værkstedet. Det var en overgang fare for eksplosion, 25 brandfolk fra hele området rykkede ud og afspærrede området og tyk røg kunne ses over byens nordlige industrikvarter.
33-årige Morten Hvid, der overtog Jans Auto for tre år siden, var dybt rystet, men dagen efter meget lettet.
I nattens løb lykkedes det at få ryddet op, installeret nødstrømforsyning, udsugning og dækket hullerne i taget. Det meste værktøj kan stadig bruges, og onsdag morgen blev der igen lavet biler.
Men svejseopgaver... dem kan værkstedet ikke klare før i næste uge, lyder den optimistiske melding.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.