EMNER

Bredbånd Nord føler sig forsmået

Bredbånd Nord undrer sig over, at de ikke kommer i betragtning til køb af Pandrup/Kaas Antenneforening

Pandrup-Kaas antenneforening oplyser, at det er enig bestyrelse, der står bag valget af den kommende køber, som så ikke er Bredbånd Nord.Modelfoto
Pandrup-Kaas antenneforening oplyser, at det er enig bestyrelse, der står bag valget af den kommende køber, som så ikke er Bredbånd Nord.Modelfoto Peter Mørk

Opdateret 19. august 2013 kl. 12:48

PANDRUP: Torsdag 22. august har Pandrup/Kaas antenneforening generalforsamling, hvor der vil blive fremlagt et tilbud for medlemmerne, som de skal tage stilling til. Foreningen skal sælges, da den ikke har økonomi til at udvide dækningsområdet og dermed fremtidssikre medlemmerne.

I Nordjyskes artikel mandag 5. august oplyser antenneforeningens formand Steen Holm, at man bl.a. har ført dialog med YouSee, Bredbånd Nord og Stofa.

Bredbånd Nords direktør Søren Juul Hansen melder nu ud, at det ikke er deres tilbud, som vil blive fremlagt på generalforsamlingen.

- Vi har haft løbende samtaler omkring det, men er aldrig blevet bedt om at udarbejde et konkret tilbud. Jeg synes, det er underligt, at opgaven ikke kommer i udbud, så man sikrer medlemmerne den bedst mulige pris, funderer Søren Juul Hansen.

Steen Holm afviser kritikken.

- Vi er helt selvstændige og kan gøre præcis, som vi vil. Alle dem, der ikke er inviteret med, kan undre sig alt det de vil. Vi hører ikke ind under nogle krav om EU licitationer, siger Steen Holm og oplyser, at det tilbud, som foreningen vil fremlægge, opfylder alle krav med hensyn til en god pris, fremtidigt udvalg til medlemmerne samt teknik.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden