Bridgedyst med startbesvær
TERNDRUP: Ikke færre end 120 bridgespillere var i weekenden samlet i Terndrup Idrætscenter til Terndrup bridgeklubs efterhånden traditionsrige turnering.
Bridgespillerne kom fra det meste af Nordjylland, og var fordelt i fem rækker á seks borde.
Arrangementet fik ikke den allerbedste start, idet nogle nyindkøbte "Bridgemates" ikke var afstemt til at fungere med de gamle, men heldigvis havde man en kyndig og øvet turneringsleder, der kunne klare problemerne på gammeldags facon.
Hadsund BK og Romdrup-Klarup BK havde velvilligt stillet forskelligt hjælpemateriale til rådighed, og efter at alle rækker havde spillet de 33 spil, kunne turneringsleder Martin Hilmer udråbe følgende vindere:
A-rækken: 1: Birte Kjeldsen-Gunnar Andersen, Ravnkilde BK, 2: Rikke Jørgensen-Søren Jørgensen, BK Nord.
B-Rækken: 1: Helle L. Christensen-Per Bak, Randers BK, 2. Lisbeth Mortensen-Carl E. Mortensen, Hadsund BK.
C-rækken: 1. Norman T. Nielsen-Inge Laursen, Hals/Aalborg, 2. Lars Agesen-Egon B. Jørgensen, Aalborg.
D-rækken: 1. Bent Hagbarth-Birthe Larsen, BK Nord, 2: Brian B. Christensen-Carsten C. Christensen, Randers BK.
E-rækken: 1: Bente Hilmar-Flemming Hilmar, Terndrup BK, 2: Edgar Christensen-Lillian Kristensen, BK Nord.
Der var vinpræmier til alle vinderne og desuden også til 3. og 4. pladsen i hver række.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.