Musik

Britiske rockkoryfæer til Hjørring

10cc giver koncert på Vendelbohus 2. marts

Som det fremgår, er medlemmerne af 10cc i dag nogle bedagede herrer, men de spiller stadig for fuld damp.
Som det fremgår, er medlemmerne af 10cc i dag nogle bedagede herrer, men de spiller stadig for fuld damp.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:44

HJØRRING: Det britiske band 10cc, der i 70’erne var et af de helt store navne i international rockmusik, giver koncert på Vendelbohus i Hjørring lørdag 2. marts.

Det er musikforeningen ”I morgen er det jul, mor”, der sammen med Fortuna Hjørring har fået 10cc til byen. Dermed følger musikforeningen op på en tradition med at præsentere nostalgirock for vendelboerne. For halvandet år siden var det Uriah Heep, der besøgte Hjørring.

10cc havde i 70’erne succes med en iørefaldende pop/rock, som udmøntede sig i hits som ”I’m Not In Love” og ”The Things We Do For Love” og resulterede i et pladeslag på over 30 millioner.

Sangeren og bassisten Graham Gouldman er eneste tilbageværende af de oprindelige medlemmer. Med er dog også stadig guitaristen Rick Fenn og trommeslager Paul Burgess, der har været med siden 1977 og dermed også er en del af bandets storhedstid.

Billetterne til koncerten sættes til salg på onsdag via Bibliotekerne i Hjørring og www.billetten.dk

Gå til relaterede emner

Forsiden