Brønderslev

Brønderslev er ”game”

Boligområde i Brønderslev er førende i organiseret gadeidræt og ”streetkultur”

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Basketballbanen er midlertidig og opstillet på en p-plads, men i løbet af kort tid, bliver der anlagt en permanent bane. Foto: Bente Poder

BRØNDERSLEV:Ghettoblasteren sender dunkende street dance-toner ud til Brønderslev hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag.Bliver man nysgerrig, skal man bare gå efter lyden, for det nyeste tiltag i blokkene i Knudsgadekvarteret er også folk udefra. Når ghettoblasteren spiller, spilles der streetbasket eller -fodbold, eller der er street dance eller -fitness.

Livsstil breder sig i byerne

Boligforeningen P.M. har meldt sig ind i Gam3.- Gam3 er efterhånden et verdensomspændende fænomen. Det er en speciel måde at træne og være sammen på. Det er en livsstil og livsholdning til streetidræt, som er startet af nogle danske drenge, men har bredt sig som en steppeild, fortæller Stine Saaby og Lars Besand fra det boligsociale projekt i området. Gam3 er et nyt skud på det store boligsociale projekt, der har været i gang i flere år. Målet er selvfølgelig at få folk ud i den friske luft og få noget motion. - Man kan hurtigt blive fanget bag en monitor eller en playstation, og glemme at det er udenfor livet leves, siger Lars Besand.Gam3 findes tre steder i Nordjylland. - Men Brønderslev er den eneste by i hele Danmark, der har alle fire sportsgrene. Det kan vi, fordi vi har sådan nogle dejlige mennesker, der kan de her ting, siger Stine Saaby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.