Både ukrudt og haveskur futtede af

Ukrudtsbrænderen var for længst pakket væk, da ilden blussede op

Meldingen lød først på brand i huset. Heldigvis var det kun et haveskur, det gik ud over.
Meldingen lød først på brand i huset. Heldigvis var det kun et haveskur, det gik ud over. Arkivfoto: Grete Dahl

Opdateret kl. 16:01

ASAA: Alt åndede fred og idyl og ukrudtets dage var talte, da en husejer på Strandvejen i Asaa søndag eftermiddag pakkede ukrudtsbrænderen væk.

Halvanden time senere måtte Nordjyllands Beredskab dog drøne afsted fra stationen i Dronninglund. Meldingen lød i første omgang på, at der var gået ild i huset, men det viste sig heldigvis blot at være et haveskur, der var antændt. Brandfolkene fik hurtigt ilden under kontrol og der var aldrig fare for andre bygninger.

- Nu er sæsonen for ukrudtsbrændere i gang, og man skal være meget opmærksom, når man bruger dem. For der kan altså gå lang tid, før det blusser op - som i det her tilfælde, hvor manden fortæller, at der først gik ild i skuret halvanden time efter, han havde lagt ukrudtsbrænderen fra sig, fortæller indsatsleder Charlotte Egebak fra Nordjyllands Beredskab.

Og mens havearbejdet trækker i husejerne i disse dage, har indsatslederen en klar opfordring:

- Man skal altid huske lige at have vandslangen med sig og få vandet efter, når man har brugt en ukrudtsbrænder. Ikke mindst lige nu, hvor det er meget tørt rundt omkring, for der kan altså godt komme en voldsom reaktion, selvom man tror, man har styr på det og der ikke umiddelbart ser ud til at være antændt noget, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden