Brand i stald: 30 kalve reddet ud
Minilæsser gik op i flammer
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:40
JERSLEV: Onsdag ved middagstid udbrød der brand i en minilæsser inde i en stald, hvor der befandt sig 25-30 kalve. Det skete på en landejendom på Hummelhedevej nær Jerslev mellem Brønderslev og Østervrå.
- Ejeren fik selv reddet de 25-30 kviekalve ud i god behold, fortæller indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Beredskab.
Han roser ejeren for at have gjort klar til brandslukningen, som hurtigt var afsluttet.
Det var løsstrøelse inde i stalden, men det lykkedes at forhindre, at ilden bredte sig fra minilæsseren, Den udbrændte dog.
Ilden var opstået i minilæsserens motorrum, men den præcise brandårsag er uvis.