Fakta i forandring: Mathias glæder sig til at byde indenfor i større og anderledes butik

Fakta i Brønderslev er ved at blive lavet om og åbner snart som Coop 365discount

Butikschef Mathias Larsen glæder sig til at byde indenfor i den nye butik. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Butikschef Mathias Larsen glæder sig til at byde indenfor i den nye butik. Foto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV:Fakta-butikken på Aalborgvej står overfor en stor forandring: Butikken lukker som Fakta og genåbner som Coop 365discount, og den åbner 18. november.

Det oplyser Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

- Kunderne kan forvente sig 700 flere varer at vælge i mellem, og vi skruer priserne lidt ned, fortæller han.

Fakta i Brønderslev har for tiden lukket og bliver bygget om til Coop 365discount.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Fakta i Brønderslev har for tiden lukket og bliver bygget om til Coop 365discount.  Foto: Kim Dahl Hansen

De nye butikker skyder op mange steder i landet.

- Når året er omme, er der ikke flere Fakta i Danmark, konstaterer Jens Juul Nielsen.

Baggrunden for de mange forvandlede butikker er flere ting.

 <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Foto: Kim Dahl Hansen

- Vi har ønsket en stærkere position på discountmarkedet, og vi kan se, at i Danmark vender man sig i stigende grad mod discount. Men kravene til discount er også vokset. Vi skal kunne mere end tidligere, kunderne vil have større butikker og større udvalg og mere kvalitet, mere økologi og dyrevelfærd, og flere varer, der er fri for flere stoffer, forklarer Jens Juul Nielsen.

Butikschef glæder sig

I Brønderslev bliver det butikschef Mathias Larsen, der kommer til at stå i spidsen for den ny butik. Han var var også i den gamle Fakta, hvor han har været i 10 år.

- Jeg glæder mig til at se kunderne igen og vise vores helt nye Coop 365discount-butik, som vi er meget stolte over. Vores mål er, at det altid skal være billigt, nemt og godt at handle her, oplyser butikschef Mathias Larsen i en pressemeddelelse. 

Fakta i Brønderslev er i gang med at blive lavet om. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Fakta i Brønderslev er i gang med at blive lavet om. Foto: Kim Dahl Hansen

Butikken bliver også større, idet der er gang i en tilbygning.

- Selve tilbygningen har stået på i seks måneder, vi har fået bygget 200 kvadratmeter til. Og så har vi skullet holde lukket i tre uger op til, at vi åbner, fordi vi har fået ekstra kølere og frysere ind, fortæller Mathias Larsen.

Butikschef Mathias Larsen. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Butikschef Mathias Larsen. Foto: Kim Dahl Hansen

Han ser rigtigt meget frem til at tage imod kunderne i den nye butik.

- Vi er jo konkurrencedygtige på priser, og vi har fået udvidet sortimentet, og vi har fået en masse økologi, siger Mathias Larsen.

På åbningsdagen er den ny butik klar med gaveposer til de første 50 kunder.

Den gamle Fakta bliver lavet om til Coop 365discount. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Den gamle Fakta bliver lavet om til Coop 365discount. Foto: Kim Dahl Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.