Genåbner ungdomshus i Brønderslev
Ungdomshuset i Brønderslev har slået dørene op - men på nye betingelser
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:01
BRØNDERSLEV: Efter nedlukningen af Ungdomshuset i Nygade har Brønderslev Ungeråd sammen med kultur- og fritidsudvalget i Brønderslev Kommune lavet en aftale om at genåbne ungdomshuset - dog med andre vilkår og flere forbehold end før.
Det oplyser man fra husets side i en pressemeddelelse.
På et ekstraordinært møde i juli besluttede kultur- og fritidsudvalget at ungdomshuset kan åbnes 15 gange hen over sommeren. Et nyt krav til ungdomshuset er, at der skal der være en voksen til stede i ungdomshuset på alle åbningsdage.
Efter mødet bad kultur- og fritidsudvalget Ungerådet om at beslutte, hvornår de 15 åbningsdage skulle finde sted - samt at skrive en række retningslinjer, som skal følges i huset på åbningsdagene. Ungerådet handlede hurtigt og nu er huset åbent igen.
Ungdomshuset vil være åbent hen over sommeren på følgende dage:
Uge 30, 31 og 32: mandag-tirsdag-onsdag-torsdag kl. 17-21, mens der er lukket i uge 33.
Uge 34, 35 og 36: åbent torsdag 16-21
Åbningsdagene skal også bruges til at finde ud af, hvad de unge har af forhåbninger til et ungdomshus fremadrettet.tn
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.