Indbrud

Indbrud på stribe i Hjallerup og Brønderslev

Meget tyder på, at indbrudstyven har udset sig ferietomme veje

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Lars Pauli

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:49

HJALLERUP/BRØNDERSLEV: Gaderne er ferietomme, og det er også gået op for egnens indbrudstyve.

Flere borgere i Hjallerup og Brønderslev har i de seneste døgn oplevet at komme hjem til et hus, som har haft besøg af en indbrudstyv eller to.

I Hjallerup er der begået to indbrud eller forsøg på indbrud på Hegely. I begge tilfælde er et vindue brækket op. I det ene hus, har tyven eller tyvene dog ikke været inde, og i det andet hus er der ikke stjålet noget, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Indbruddet er sket mellem den 11. og 13. juli, mens forsøget på indbrud er sket i tidsrummet mellem den 5. og 12. juli.

Også på Prinsensvej i Hjallerup er der begået indbrud mellem onsdag og fredag i sidste uge. Her er tyven også kommet ind gennem et vindue, og her har beboerne fået stjålet smykker og Georg Jensen bestik.

Heller ikke borgene i Brønderslev er gået fri.

Mellem fredag og søndag er der stjålet en bærbar computer og smykker ved et indbrud på Kattegatvej. Og fra et hus på den nærliggende Limfjordsvej er der mellem 6. og 14. juli stjålet sølvtøj og smykker.

- Indbruddene ligner meget hinanden, og man har jo åbenbart haft en evne til at finde frem til de huse, hvor folk ikke har været hjemme i nogle dage, siger Peter Skovbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden