Jan troede, at han havde almindelig dårlig kondi - men der lå mere bag

Brønderslev Lungekor synger ikke bare for at synge - sang er med til at styrke lungerne, og de kan trække vejret bedre efter en koraften

Frank Hampenberg Andersen og Jan Larsen går nødig glip af onsdagens korsang - bagefter kan de trække vejret bedre, og det er hyggeligt imens de er samlet i koret. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Frank Hampenberg Andersen og Jan Larsen går nødig glip af onsdagens korsang - bagefter kan de trække vejret bedre, og det er hyggeligt imens de er samlet i koret. Foto: Torben Hansen

BRØNDERSLEV:Når Frank Hampenberg Andersen skal slå græs i sin have, skal han bruge to stole. Det er simpelthen blevet en nødvendighed.

- Så har jeg en stol i hver ende af min græsplæne. Så kan jeg slå græsplæne og er fri for at få nogen til at hjælpe, fortæller Frank Hampenberg Andersen, der på den måde kan lægge et siddende hvil ind, når der er brug for det.

- Jeg kan godt, men man skal tage hensyn.

Frank Hampenberg Andersen har to lungesygdomme, og det betyder, at han let bliver forpustet og må holde pauser. Men det hjælper at synge. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Frank Hampenberg Andersen har to lungesygdomme, og det betyder, at han let bliver forpustet og må holde pauser. Men det hjælper at synge. Foto: Torben Hansen

Frank Hampenberg Andersen har KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og asbestose, og det betyder, at han let bliver forpustet. Sådan er det for alle medlemmerne af Brønderslev Lungekor.

- Bare hvis vi skal røre os lidt eller skal snøre et snørebånd, så sætter det sig, oplever Frank Hampenberg Andersen.

Et host og så videre

Frank Hampenberg Andersen er sammen med Jan Larsen fast inventar, når Brønderslev Lungekor hver onsdag aften mødes for at synge i Sundhedshuset i Brønderslev. Koret har hverken en dirigent eller flerstemmige sange, for det er ikke dét, det handler om: Det handler om at få brugt lungerne godt.

Alle medlemmer har forskellige lungesygdomme, og det er tydeligt på sådan en øveaften, at de har det sjovt med at synge sammen. Der falder jævnligt en kvik bemærkning mellem sangene, som de har i sangmapper på bordet. 

Brønderslev Lungekor sidder rundt om et bord, når de synger - og dem, der kan, står op til nogle af sangene. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Brønderslev Lungekor sidder rundt om et bord, når de synger - og dem, der kan, står op til nogle af sangene. Foto: Torben Hansen

Deltagerne sidder rundt om et bord, og dem, der kan, rejser sig under nogle af sangene. Jan Larsen og Frank Hampenberg Andersen er for bordenden, og Jan Larsen sætter sangene i gang ved at tælle 1-2-3. De indleder med "Marken er mejet", og senere følger den, de i koret kalder kaffesangen - det er den med "Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar".

Kaffe er der også tradition for i lungekoret, som altid tager en god pause midtvejs.

Nogle står op og synger under nogle af sangene - man kan også sidde ned. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Nogle står op og synger under nogle af sangene - man kan også sidde ned. Foto: Torben Hansen

Det sker ind i mellem, at en af korsangerne kommer til at hoste - men de stemmer i igen, når de er klar.

Ikke bare dårlig kondi

Jan Larsen er formand for koret, og det var ham, der startede det i 2016. Han har lungesygdommen sarkoidose.

- Det kom ligeså stille snigende. Den første tredjedel af lungekapaciteten kan man undvære uden at mærke det. Jeg har aldrig gået til sport og troede, at jeg var almindeligt sløv og i dårlig kondi. Men så sagde min kone, at nu går det ikke, husker Jan Larsen, der derpå gik til lægen og fandt ud af, at det var galt med lungerne.

Jan Larsen fik idéen til lungekoret, som han har stor glæde at af være med i. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Jan Larsen fik idéen til lungekoret, som han har stor glæde at af være med i. Foto: Torben Hansen

Frank Hampenberg Andersen opdagede sin sygdom under en ferie på Malta, hvor han hele tiden sakkede bagud, når de var ude at gå. Hans datter syntes, at han skulle gå til lægen, da han kom hjem, og det gjorde han, og så blev sygdommen opdaget.

- Det kom snigende, og der er ikke noget at gøre ved det andet end at bruge lungerne og sørge for at holde dem ved lige, konstaterer han.

Begrænsninger og nye måder

Når det med at trække vejret ikke længere er en selvfølge, så bliver det nødvendigt at tilpasse aktiviteterne.

Jan Larsen er med i en fotoklub og kan godt lide at fotografere fugle, og når de går i skoven sammen, skal han ikke slæbe mere grej med end højst nødvendigt - hvis det bliver for tungt, går det ud over vejrtrækningen. Og pauser er nødvendige.

- Når jeg går, skal jeg lade være med at snakke. Og det er jeg ikke ret god til. Men der er ikke luft til begge dele, konstaterer Jan Larsen, der også har fået en elcykel for at kunne holde til at cykle.

Når Frank Hampenberg Andersen er ved at løbe tør for luft, hjælper det at stoppe op og læne sig lidt ind og støtte armene på et bord og trække vejret.

- Det er den bedste stilling, når man skal trække vejret. En god indånding og så hønserøv, når man puster ud. Så bliver lungerne mere udvidede og elastiske, fortæller han og viser med munden, hvordan hønserøven formes, så luften slippes lidt langsommere ud.

Man kan godt blive bange

 Vi er alle dybt afhængige af at kunne trække luft ned i lungerne. Når det bliver et problem, kan det godt sætte gang i nogle tanker.

- Man kan godt blive bange, fortæller Frank Hampenberg Andersen.

- Det er ubehageligt ikke at kunne få luft for at sige det pænt. Man lærer at leve med det, fortæller Jan Larsen, der har lært at stå stille ind i mellem, når han er i skoven med fotoklubben - og han er åben om det, så de andre ved, hvorfor han stopper op.

- Så ved alle det i stedet for, at folk tror, jeg bliver ved med at stoppe, fordi jeg er sløv.

Også Frank Hampenberg Andersen tager mange pauser, når han går en tur.

- Det er ikke for at glo ind af vinduer eller lægge mærke til tage eller hvordan, huse er bygget. Det er for at få et øjebliks fred til at få luften, siger han.

Sang giver energi og luft

Når lungekoret mødes hver onsdag aften, gør det en stor forskel for Jan Larsen og Frank Hampenberg Andersen. Ikke kun fordi det er sjovt imens.

- Vi gør det meget for det sociale, man er altid i godt humør, når man går herfra, fortæller Frank Hampenberg Andersen. 

Brønderslev Lungekor mødes hver onsdag. De har det sjovt med at synge sammen og får trænet lungerne imens. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Brønderslev Lungekor mødes hver onsdag. De har det sjovt med at synge sammen og får trænet lungerne imens. Foto: Torben Hansen

- Det er ikke skønsang, smiler Jan Larsen og sammenligner det med, at det lyder cirka ligeså godt, som det gør hjemme hos de fleste familier, når de skal synge rundt om juletræet.

- Det er ikke dét, det handler om. Men om at bruge lungerne, det giver altså en god energi, oplever Frank Hampenberg Andersen.

- Man kan mærke, at lungerne er blevet helt trukket ud, oplever Jan Larsen.

- Som en ballon, der har fået lidt mere luft, supplerer Frank Hampenberg Andersen.

De beskriver det også som den følelse, man får, når en forkølelse letter, og man igen kan trække vejret mere frit.

Skulle holdes liv i

Da Jan Larsen fik idéen til at danne et lungekor, var der stor opbakning fra hans kone.

- Hun ville gerne have mig ud at gå, for jeg skulle holdes liv i. Men jeg gad ikke gå for at gå, husker Jan Larsen, der hørte, at sang var godt for lungerne - og fik idéen, selv om han ikke som sådan nogensinde havde drømt om at synge.

 <i>Foto: Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen

Flere var med på idéen om at synge sammen, og snart var Brønderslev Lungekor en realitet.

Der er 15 medlemmer af Brønderslev Lungekor, og det er både mænd og kvinder. Alle med en lungesygdom kan være med. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.