Færdselsuheld

Lastbil væltede - afkørsel på E45 afspærres

- Det ser voldsomt ud, konstaterer Nordjyllands Politi

Lastbil og anhænger kom ud i rabatten og væltede.
Lastbil og anhænger kom ud i rabatten og væltede. Foto: Nordjyllands Politi

Opdateret kl. 11:57

En lastbil med en stor tank-trailer, fyldt med rapsolie, væltede onsdag morgen på motorvejsfrakørslen til Flauenskjold.

Lastbilen kørte ad E45, men på frakørslen kom den ud i rabatten, og både lastbil og trailer væltede om på siden. Det skete kort før kl. 08.30.

- Det ser voldsomt ud, men chaufføren kom ikke noget til, siger vagtchef Karsten H. Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Lastbil og trailer ligger onsdag formiddag fortsat i vejsiden, men spærrer ikke for trafikken.

Når bjærgningsarbejdet går i gang, bliver det dog nødvendigt af afspærre motorvejsfrakørslen, oplyser vagtchefen.

Hvornår den tunge lastbil skal bjærges, er endnu uvist. Politiet vil melde ud, når det sker.

Politiet ved ikke, hvorfor lastbilen endte ud i rabatten og derefter væltede.

Der er ingen udsivning, oplyser Nordjyllands Beredskab.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden