Politi

To på skadestuen efter uheld

Uheld vest for Brønderslev torsdag morgen

Flere udrykningskøretøjer blev sendt til uheldsstedet.
Flere udrykningskøretøjer blev sendt til uheldsstedet. Foto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 08:52

Klokken 4.59 torsdag morgen kom der melding om et trafikuheld på Tømmerbyvej vest for Brønderslev.

En personbil og en varebil var stødt sammen, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

- Der er melding om fastklemte, og beredskabet er på stedet for at hjælpe parterne fri, fortalte Jesper Sørensen ved 5.40-tiden.

Senere på morgenen kunne han oplyse, at der var én person i personbilen og én i varebilen. Begge blev kørt til  tjek på skadestuen.

- Den ene bliver tjekket for en sikkerheds skyld. Den anden have fået nogle skader, men ikke noget kritisk, oplyste Jesper Sørensen.

Uheldet skete i krydset mellem Tømmerbyvej og Højenvej. Politiet formoder, at den ene af parterne har overset sin vigepligt i krydset og kom til at køre ud foran den anden.

Gå til relaterede emner

Forsiden