Indbrud

Så skete det igen: Tyve gik efter dyrt udstyr til traktorer

Endnu en gang er en landbrugsejendom blevet ramt af tyveri af kostbart gps-udstyr

De avancerede gps-systemer til landbruget er effektive men også meget dyre og derfor eftertragtede for tyve.
De avancerede gps-systemer til landbruget er effektive men også meget dyre og derfor eftertragtede for tyve. Genrefoto: Daniel Bygballe

HJALLERUP: Dyrt udstyr til styring af traktorer og andre landbrugsmaskiner er effektivt men desværre også eftertragtet for kriminelle på grund af den høje værdi.

I weekenden blev endnu et nordjysk landbrug udsat for tyveri, hvor det især var gps-systemer til traktorer, som var  mål for tyveknægtene.

- Der blev stjålet gps-systemer fra flere udbygninger og fra flere traktorer, konstaterer politikommissæren Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Tirsdag var det endelige udbytte ikke gjort op, men det skal regnes i "flere hundrede tusinde kroner", pointerer politikommissæren.

- Det er desværre sager, vi ser indimellem, siger Peter Skovbak.

Denne gang gik det ud over et landbrug på Tryvej ved Hjallerup i Brønderslev Kommune. Indbruddet fandt sted mellem fredag klokken 16 og søndag morgen, hvor det blev opdaget ved seks-tiden.

Politiet hører meget gerne fra folk, der måtte have set noget mistænkeligt i området i dette tidsrum. Det kan ske på telefon 114.

Ud over gps-systemer blev der stjålet el-værktøj, batterier og en kompressor.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden