Yderligere to indbrud i indbrudsramt område
Samme fremgangsmåde brugt som i allerede anmeldte seks indbrud
BRØNDERSLEV: Nordjyllands Politi har modtaget yderligere to anmeldelser om indbrud i det område af Brønderslev, der var ramt af en lokal indbrudsbølge i påsken. Det fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.
Det ene fandt sted på Skagerraksvej i perioden fra søndag 21. til onsdag 24. april. Her blev et vindue brugt op, og tyven stak af med nogle smykker.
Anmeldelse nummer to kom fra Skovtoften, hvor der også var brugt et vindue op. Her tog tyven dog benene på nakken, idet den installerede tyverialarm begyndte at hyle.
Begge adresser er i den samme del af byen, hvor der i forvejen er anmeldt seks indbrud i påsken, nemlig i Brønderslevs nordvestlige del ud mod Agdrupvej og idrætsanlæggene ved BIF og rideklubben. Fremgangsmåden ved de allerede meldte seks indbrud var også den samme, idet tyven også har kom ind ved at bryde vinduer op.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.