Sport

Bruhn skal bygge på fysikken

Andreas Bruhn havde ikke sine to bedste kampe for AaB mod Brugge

En slukøret Andreas Bruhn erkendte efter kampen mod Club Brugge, at han mangler en del på det fysiske område. Foto: Martin Damgård
En slukøret Andreas Bruhn erkendte efter kampen mod Club Brugge, at han mangler en del på det fysiske område. Foto: Martin Damgård

BRUGGE: Andreas Bruhn er et meget, meget stort talent, og hans egenskaber med bolden er der ikke nogen, der kan være i tvivl om.

Men AaB’s to nederlag i Europa League til Club Brugge har også vist, at der stadig er et stykke vej til at blive en topspiller for den unge offensivspiller.

I torsdagens udekamp førte to boldtab af Andreas Bruhn til hjemmeholdets første scoringer, og i begge kampe har han været hårdt ramt på det fysiske.

- De vejer jo nok alle sammen 10-15 kilo mere end mig, og samtidig er de alle sammen utroligt hurtige. Så de her kampe har virkelig vist mig, at det er omkring det fysiske, at jeg for alvor skal have bygget på, sagde en tydeligt slukøret Andreas Bruhn efter nederlaget i Belgien.

Han havde også et at AaB’s allerbedste tilbud i kampen, da han midt i feltet fik et fladt indlæg fra Henrik Dalsgaard, men her formåede nærmest at sparke ved siden af bolden.

- Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds, og det var jeg heller ikke i den første kamp. Og lige nu er det ret svært at se det positive i vores europæiske eventyr. Jeg er så træt af, at vi har tabt, så det er svært at tænke over, hvad vi kan bruge de mange kampe til senere hen, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden