Kræft

Brysterne er blevet fejret over hele landet

Lyserød lørdag har markeret kampen mod brystkræft

Lækre, behårede mandeben på vej ned i de højhælede sko. Foto: Grete Dahl
Lækre, behårede mandeben på vej ned i de højhælede sko. Foto: Grete Dahl

BROVST: I 150 byer landet over stod den lørdag på Lyserød Lørdag. Det er en dag, hvor brysterne fejres i kampagnen Støt Brysterne, der går ud på at skaffe midler til kampen mod brystkræft.

Det var lokale foreninger i samarbejde med det lokale erhvervsliv, der stod bag de mange arrangementer. Og meningen med det hele var at skaffe så mange penge som muligt til Støt Brysterne-kampagnen.

Hvor stort det samlede beløb blev, vides ikke endnu. Men NORDJYSKE var med til kampagnen i Brovst, og her endte den samlede gevinst på omkring 10.000 kroner.

Kapløb med et twist

Brovst havde også et ganske særligt trækplaster. Der var kapløb ned gennem Jernbanegade - handelsgaden i Brovst.

Men det var et kapløb med et lille twist: Det var nemlig et kapløb på højhælede sko.

Faktisk var det et kampløb med et dobbelt twist: Deltagerne var nemlig kun mænd.

Peter fra Brugsen

I alt 12 mænd fra byens butikker stillede op til løbet. Nogle i praktiske sko med kun ganske let hævet hæl. Andre på sylespidse stilletter. Og mange mænd fik også en ganske let hævet fod efter at have stavret gennem byen på de høje hæle.

Vinderen blev ”Peter fra Brugsen” som speakeren sagde. Så ved hele Brovst hvem det er. Men af hensyn til os andre: Hans rigtige navn er Peter Guldhammer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden