Butikker begår mange fejl med håndkøbsmedicin

Lægemiddelstyrelsen fandt fejl i hver anden nordjysk håndkøbsbutik

Torben Duch Holm
Foto: Bente Poder
Medicin 10. januar 2018 06:15 - Opdateret 10. januar 2018 10:13

NORDJYLLAND: Alt for ofte bliver salg af håndkøbsmedicin uden for apotekerne håndteret forkert. I omkring halvdelen af de nordjyske butikker, hvor Lægemiddelstyrelsen sidste år gennemførte inspektion, var der fejl.

Inspektionen omfattede på landsplan knap 600 butikker, og her var resultatet endnu mere nedslående end i Nordjylland, hvor der ikke har været alvorlige sanktioner over for forretninger, der har haft fejl. I hovedstadsområdet har der været tilfælde, hvor fejlene har været så alvorlige, at butikken har mistet tilladelsen til at handle med håndkøbsmedicin.

- Der er butikker, som har for lidt fod på handelen med håndkøbsmedicin. Når vi opdager det, påtaler vi det, og der kan i nogle tilfælde ske politianmeldelse med indstilling om, at der bliver givet en bøde, fortæller Annette Byrholt Hansen, leder af Lægemiddelstyrelsens sektion for inspektioner.

Fejl, der bliver påtalt, kan f.eks. være, at reglerne for salg til børn og unge bliver overtrådt. Håndkøbsmedicin bliver også i nogle tilfælde solgt i større mængder end tilladt.

På landsplan er SPAR- og Meny-butikker sammen med 7-Eleven-forretninger nogle af de salgssteder, der har klaret sig dårligt.

- Vi kommer til at gøre butikkerne opmærksom på vigtigheden at have styr på håndkøbsmedicin, oplyser kommunikationsmedarbejder Maria Noel, Dagrofa, der ejer Meny og SPAR.

Læs hele historien på NORDJYSKE Plus

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...