Hjørring

Byggecenter lukker

Dårlig økonomi betyder, at 10 ansatte er blevet fyret

Byggemarkedet XL Byg i Vrå lukker. Foto: Grete Dahl
Byggemarkedet XL Byg i Vrå lukker. Foto: Grete Dahl Grete Dahl

Opdateret 06. maj 2015 kl. 15:19

VRÅ: Det er snart slut med Vendsyssel Byggecenter, XL -Byg på Vestre Ringvej i Vrå.

DLG, som ejer byggecentret har besluttet at lukke og slukke, efter nogle år med skrantende indtjening.

- Vi må erkende, at det ikke er muligt at skabe en rentabel drift, og det har været problemet i nogle år. Konkurrencen i branchen er utrolig hård, konstaterer underdirektør i DLG, Christoffer Hage.

De ti medarbejdere i byggecentret har fået en fyreseddel, og underdirektøren forventer, at byggemarkedet er helt lukket senest til oktober.

- Nu skal varelageret afvikles, og det kommer til at afhænge af det , siger Christoffer Hage.

Byggemarkedet ligger sammen med DLG’s store foderstofafdeling i Vrå, og den er ikke berørt af lukningen af byggemarkedet.

Ingen vil tage over

- Vi har i lang tid forgæves forsøgt at finde nogen, som ville køre byggemarkedet videre, evt. en anden kæde i branchen, men det er desværre ikke lykkedes. Fortæller Christoffer Hage.

Han fastslår at byggemarkedet i Vrå er for lille i forhold til, hvad der kræves for at være konkurrencedygtig i markedet. I 2013 var det byggemarkedet i Vrå der overlevede, da DLG lukkede en XL-byg i Dybvad og samlede byggemarkedet i Vrå.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden