Byrådet mødet erhvervslivets praktikere
Politiker-udflugt til den virkelige verden
Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:42
FREDERIKSHAVN: ”Fremtiden er ikke så sort, som den har været.” Sloganet er opfundet af borgmester Lars Møllers organisatoriske bagland Landbrug og Fødevarer.
Men det kunne også stå som facit på to dages byrådsseminar med ekskursioner fra den politiske andegård til den virkelige verden - der hvor skagboer, frederikshavnere og sæbynitter forarbejder fisk, slagter svin, reparerer skibe og serverer stegte rødspætter for turister.
- Vi har fået indtryk af, at der er en betydelig optimisme, siger Lars Møller.
- Til daglig fokuserer vi meget på de 6,5 procent, som står uden arbejde, og det skal vi også gøre i det kommunale system. Men virksomhederne ser mangel på kompetent og omstilbar arbejdskraft som en af fremtidens store udfordringer.
Seminaret satte fokus på de problemer/udfordringer, som en udkantkommune med fraflytning, aldrende befolkning og lavt uddannelsesniveau står over for.
Derfor besøgte politikerne torsdag virksomheder i kommunes tre hovedbyer og mødte blandt andre restauratøren Jesper Winther i Skagen, iværksættertømreren Kristoffer Østergaard i Sæby, havnedirektøren Mikkel Seedorff Sørensen i Frederikshavn og repræsentanter for de faglige organisationer for at høre deres bud på fremtidens udfordringer.
En dem er som nævnt at sikre arbejdskraft med relevant uddannelse.
En anden udfordring er at udbrede kendskabet til det lokale erhvervsliv og dermed de job- og karrieremuligheder, det tilbyder.
Men der er flere udfordringer: tilstrækkeligt med råvarer til fiskefabrikkerne og ikke mindst slagteriet,
finansiering, som er et generelt problem, og, i turisterhvervet, nye investorer og udviklingsprojekter.
Seminaret sigtede ikke på at finde løsningerne, men på at definere udfordringerne og pege på hvilke aktører, der kan bidrage til løsninger, forklarer Lars Møller.
Kommunens egen forvaltning (Udvikling og Erhverv) skal nu arbejde videre med at knytte samarbejde til mulige partnere, som kan bidrage med løsninger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.