Hjørring

Byrådspolitiker skal høre Trump tale

Hjørrings viceborgmester Daniel Rugholm (K) inviteret til møde i Washington

Daniel Rugholm (th) med kongresmedlem Randall Hultgren fra Illiniois. Hultgren-familien har, som navnet antyder, svenske rødder.Privatfoto
Daniel Rugholm (th) med kongresmedlem Randall Hultgren fra Illiniois. Hultgren-familien har, som navnet antyder, svenske rødder.Privatfoto

HJØRRING: Hjørrings viceborgmester, Daniel Rugholm (K), skal på torsdag deltage i et møde i Washington, hvor præsident Donald Trump skal tale.

The National Prayer Breakfast holdes hvert år, og samtlige præsidenter siden Dwight D. Eisenhower har holdt en tale, der ifølge traditionen ikke må handle om politik.

- Det bliver spændende at se, om præsident Trump bryder traditionen. Hans indsættelsestale var jo ren valgkamp, siger en forventningsfuld Daniel Rugholm.

The National Prayer Beakfast er faktisk en hel række arrangementer, som løber over fem dage. Selve the National Prayer Brakfast er blevet holdt på Hilton Hotel i Washington siden 1980. Begivenheden arrangeres af den amerikanske kongres, som inviterer godt 3500 gæster fra USA og resten af verden.

Daniel Rugholm med Ukraines forhenværende premierminister Julia Timosjenko.

Deltog også i fjor

Den nordjyske politiker er blevet inviteret til arrangementet ved et heldigt sammentræf. En ven af Rugholm-familien, generalsekretær ved Nordisk Ministerråd, norske Dagfinn Høybråten, kender det amerikanske kongresmedlem, Robert Aderholt (Rep) fra Alabama, som sammen med kongresmedlem Juan Vargas (Dem) fra Californien organiserede The National Prayer Breakfast i 2016. Det er altid et kongresmedlem eller en senator fra hvert parti, som står for arrangementet.

- Når man er der, møder man den store amerikanske gæstfrihed. Så synes de, at man da også lige skal møde den og den. Så jeg bliver introduceret til en lang række mennesker. Og det betyder intet for dem, at jeg hverken har været minister eller borgmester. Det handler om at skabe private netværk over hele verden, siger Daniel Rugholm.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden