Byttedag hos Hadsund Frimærkeklub
Hadsund Frimærkeklub afholder sin traditionelle Byttedag, lørdag formiddag 14. januar i Hadsund Kulturcenter i Kirkegade.
- Her vil være gode muligheder for at få suppleret din frimærkesamling med billigt materiale, idet vi får besøg af tre frimærkehandlere Bjørn Nørskou, Gafrisca samt Tove og Poul, oplyser formanden Søren Chr. Jensen, Kongerslev, og henviser til annoncen her i avisen. Derudover et antal "krejlere" med spændende materiale.
Som noget nyt afholder klubben et stort formidlingssalg med frimærker, forsendelser og grej, hvor man løbende kan byde i åbningstiden. Det højeste bud kl. 15 er købsbudet. Der er masser af frimærker, en del posthistorie og rodekasser til salg. Gode muligheder for at gøre et fund.
Hvis du har en gammel frimærkesamling eller har arvet en, kan du få den vurderet på klubbens stand i Kulturcentret.
Mad og drikke kan købes i Centercaféen efter behov.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.