Turisme

Hver dag forvilder forvirrede turister sig ind på Jes’ kontor. De leder efter et turistkontor, der ikke findes

Foreningen har nu taget sagen i egen hånd og fået trykt materiale til de mange turister

- Når folk står på Nytorv og søger på Google, hvad de skal, eller hvis de vil have et bykort, så søger de på "Aalborg City", og så finder de mit kontor og kommer ned til mig, siger citymanager Jes Asmussen.
- Når folk står på Nytorv og søger på Google, hvad de skal, eller hvis de vil have et bykort, så søger de på "Aalborg City", og så finder de mit kontor og kommer ned til mig, siger citymanager Jes Asmussen. Arkivfoto: Henrik Bo

Aalborg City er egentlig en handelsstandsforening, der forener byens handelsdrivende, står for events, og som skal gøre Aalborg så attraktiv som muligt for byens handlende.

Men der har efterhånden sneget sig en opgave ind i dagligdagen, som ikke har noget med foreningens egentlige arbejde at gøre.

Turist-formidling.

- På en almindelig dag har vi nok mellem fem og ti henvendelser fra folk, der gerne vil have hjælp til at se, hvor det ene eller det andet ligger, hvordan de kan køre med bus til Lindholm Høje og så videre, siger citymanager Jes Asmussen og slår fast:

- Vi vil gerne hjælpe, og vi vil gerne give folk en god oplevelse. Men det er ikke en City Foreningsopgave at drive turistkontor.

Henvendelserne har nu nået så stort et omfang, at Aalborg City har måttet tage sagen i egen hånd – men nu efterlyser de handling fra destinationsselskabet Enjoy Nordjylland.

- Det kan ikke passe, at en by på Aalborgs størrelse ikke har et turistkontor om sommeren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden