Overfusninger, bagtaleri og udfrysning: 15 tidligere ansatte retter hård kritik imod Aalborg Teater

Lyt til...

Hør 1. kapitel i serien om Aalborg Teater

En kvinde ryster og har svært ved at stå på benene, da hun stiger ud af sin bil.

Hun har netop parkeret den foran en lille landsbykirke. Hvorfor hun er endt lige her, eller hvordan hun i det hele taget fik startet bilen og fandt vej ud af byen, ved hun ikke, kroppen tog over.

Nu kaster hun op i gruset, derefter falder hun sammen.

Det ligner en scene fra et teaterstykke, men det er det ikke.

Kort før har kvinden, her navngivet Louise, i to timer forsøgt at holde sammen på sig selv, imens direktør for Aalborg Teater, Claus Nørgaard Poulsen, har forsøgt at tale hende frem til at sige op på teatret.

Undervejs har hun haft en voksende oplevelse af at miste grebet om sig selv og sin egen virkelighedsopfattelse.

På parkeringspladsen foran kirken finder hun sin telefon frem og taster nummeret på sin ven, der opfordrer hende til at ringe til først sin læge, derefter sin fagforening.

Og så kører hun hjem.

Hun sover ikke hele natten. Dagen efter tager hun på arbejde for sidste gang. Hun vil aldrig mere tilbage til Aalborg Teater.

Men det slutter ikke der. I dag – efter, hun stoppede på teatret, har hun stadig en følelse af, at hun er gået i stykker.

- Jeg har en oplevelse af, at jeg er noget, nogen har tabt på gulvet, og at jeg selv skal samle stumperne op og forsøge at få mig limet sammen igen, siger Louise, der har udviklet angst og fortsat kæmper med sin selvforståelse.

Og hun står ikke alene med den oplevelse.

Det fortæller en lang række tidligere medarbejdere nu.

Fælles for en stor del af dem er, at de har haft brug for professionel hjælp for at komme ovenpå efter at være stoppet på teatret.

Og som konsekvens opfordrer en fagforening nu deres medlemmer til ikke at holde møde med ledelsen på Aalborg Teater uden at have en bisidder med.